Du er den eneste ene, SKAT.

Hej igen SKAT

Jeg kom lige til at tænke på en ting, som jeg er nødt til at dele med dig.

Altså, hvis jeg nu går ind i en butik, hvor ekspedienterne er sure eller har en håndværker, der ikke laver tingene ordentligt, så finder jeg en anden butik og en anden håndværker.

Men hvis du er sur, SKAT eller ikke laver dit arbejde godt nok, så kan jeg ikke rigtig gøre noget. Der er jo ikke andre i verden for mig end dig, SKAT. Til at opkræve skat, forstås.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, om det måske påvirker dig. For så får du dine opgaver og ordrer og løn uanset, hvad du gør, ik?! Ikke at jeg tænker, at de folk, du har ansat bevidst gør det dårligt – overhovedet ikke. Men måske glemmer man alligevel hen ad vejen at gøre tingene allerbedst, fordi man jo ikke kan se, at kunderne forsvinder, hvis man ikke gør det.

Så jeg håber bare så meget, at du husker på at gøre dig helt ufatteligt umage hver evige eneste dag – og hele tiden minder dig selv om, hvorfor vi er sammen, SKAT. At du ikke er sat i verden for din egen skyld men for vores alle sammens skyld. Og at det trods alt er vores alle sammens penge, du bruger og os herude, der betaler, så du kan eksistere, og vi kan blive ved med at have et godt forhold.

Ja, det var bare lige det. Hav en dejlig dag, SKAT.
Kh Line

Skrevet 8. oktober

Historien om at lave et regnskab for noget, der ikke eksisterer…

Kære SKAT

Tak for snakken i formiddag. Det var rigtig hyggeligt. Eller…det startede hyggeligt nok, men så blev det en lidt træls snak, synes jeg. Hvad synes du?

Jeg fik jo brev fra dig for et par dage siden, om at jeg ikke havde indberettet selvangivelse for 2014. Fristen var senest 1. juli 2015. Jeg fik helt ondt i maven, men forstod det ikke helt. Jeg synes da, jeg havde afleveret mit regnskab.

I går brugte jeg så en mængde tid på at snakke med min bogholder og skrive til min revisor (det koster forresten penge, hver gang jeg snakker med dem – bare lige så du ved det). De mente begge to, at det nok var fordi, jeg ikke havde fået afmeldt min lille enkeltmands-virksomhed, som jeg stoppede med den 31. december 2013 – altså for mere end halvandet år siden. Jeg blev helt svedt, tænk hvis jeg har ikke har fået gjort det. Det mente jeg nu ellers, jeg havde. Det må jeg få kigget på i morgen, tænkte jeg (jeg skulle nemlig hente børn på det tidspunkt, ser du). Det tog mig omkring en times tid eller sådan at få ringet og skrevet rundt – ja, måske lidt mere. Men det skal du slet ikke tænke på – jeg har masser af tid. Det kender du godt, ik?

Her til morgen tjekkede jeg lige på nettet. Heldigvis havde jeg opsagt min virksomhed den 31. december 2013. Puha. Så jeg tænkte, at det nemmeste var, at jeg lige ringede ind. Og jeg kunne se på jeres hjemmeside, at onsdag morgen mellem 9 og 10 faktisk er et godt tidspunkt; Ikke al for meget kø i jeres telefoner. Jeg tror også kun, jeg sad i kø i 8 minutter – altså efter at have trykket og tastet mig igennem en masse sjove muligheder.

Halvandet år er så kort tid…
‘Jeg har fået det her brev, om at jeg ikke har lavet udvidet selvangivelse for 2014, men virksomheden har slet ikke eksisteret i 2014. Så hvis du gider at slette den udvidede selvangivelse, vil det være rigtig dejligt’. ‘Jamen, du skal skam udfylde den udvidede selvangivelse alligevel’. ‘Øøh, hvad?!!! Altså skal jeg udfylde en selvangivelse for en virksomhed, som slet ikke har eksisteret i 2014 – og som er retmæssigt sagt op pr 31.12.2013?’. ‘Ja, vi kan ikke nå at registrere det, når opsigelsen kommer så sent på året’. ‘Nej, men nu er det jo mere end halvandet år siden’. ‘Jamen, vores systemer samkører ikke’, svarede den søde dame, du har ansat i kundeservice så.

‘Hvordan f…. skulle jeg vide det. Og skal jeg nu bruge tid på at taste ind i systemet, selvom min virksomhed ikke har eksisteret?’. Det skulle jeg, forklarede damen. Hun var dog vældig sød til at guide mig igennem de forskellige trin – det var nemlig ikke helt oplagt, hvad man skulle krydse af for en virksomhed, der slet ikke har eksisteret i regnskabsperioden. Jeg prøvede ikke at blive alt for frustreret – himlen er jo blå, mine børn er søde og den slags. Det lykkedes faktisk meget godt, selvom jeg virkelig godt kunne have brugt tiden på noget andet.

‘Nå, men tak for hjælpen’, sagde jeg så og tænkte, at nu skulle jeg i gang med at arbejde og tjene penge til at betale skat af til dig, SKAT. Men nej.

‘Hov, vent’, sagde den søde dame så, ‘du skal lige huske at sende en anmodning om at få dit skattetillæg annulleret’. ‘Mit hvad-for-noget?’, spurgte jeg. ‘Ja, det skattetillæg du får i bøde, fordi du har indberettet din skat for sent’. !!!!

‘HVAD skal jeg. Skal JEG til at anmode om at få annulleret en bøde, som DU giver mig, fordi DINE systemer ikke kan samkøre?’. ‘Ja’. ‘Du må sq da kunne gå ind og sætte et hak et eller andet sted, så den bøde annulleres, når du nu kan se, at min virksomhed slet ikke har eksisteret i 2014’. ‘Jeg kan desværre ikke få lov at gøre den slags’, beklagede damen.

Den søde dame kunne vist godt mærke, at jeg ikke synes, du var så cool, SKAT. Så hun fandt et par telefonnumre frem til nogle overordnede. Jeg takkede og sagde hav en god dag. Der er jo ingen grund til, at hun også får sin dag ødelagt, vel.

Du kan godt li´ procedurer, hva’ SKAT?
Oppe hos dine overordnede fik jeg fat i en mand, som tålmodigt hørte min forklaring. ‘Jamen, så skal du bare lave en ansøgning om at få annulleret dit skattetillæg’, svarede han så. ‘Hvorfor er det MIG, der skal bruge tid på det, når det er jer, der har rod i det’, sagde jeg ret højt.

‘Sådan er proceduren’ svarede manden. ‘NEJ, NU MÅ DET STOPPE – KAN DU IKKE SE, AT DET ER GALIMATIAS. DET ER JO FULDSTÆNDIG GAK. DER MÅ SIMPELTHEN VÆRE ET STED, HVOR DU KAN SKRIVE EN LINIE OM, AT VIRKSOMHEDEN OPHØRTE PR 31.12.2013. DET ER EN ENESTE LINIE. I STEDET FOR AT JEG SKAL BRUGE TID PÅ AT SENDE ANSØGNINGER TIL JER, OG I SÅ SKAL BRUGE TID PÅ AT BEHANDLE DET’.

Ja, oups, jeg kom vist til at tale med meget store bogstaver. Det må du undskylde. Jeg tænker jo, at dine medarbejdere bare gør, som systemet siger. Altså det system, som du har bygget op, SKAT. Men kan det måske være, at der er noget galt med systemet. Har du tænkt på det?

Heldigvis var det som om de store bogstaver hjalp. Eller måske indså din overordnede bare, at det rent faktisk var ret gak? For nu blev det vist skrevet ind, at jeg ikke skulle betale en bøde for ikke at have indberettet skat for en virksomhed, der ikke længere eksisterer.

Puha, det var sørme dejligt, SKAT. Men jeg var faktisk i ret dårligt humør bagefter. Var du også det? Og jeg tænker bare også, at det er så ærgerligt, at jeg skal bruge min tid på det – i stedet for at tjene penge til dig, SKAT.

Nogle gange spekulerer jeg på, om du mon lidt har glemt, at du er sat i verden for at hjælpe borgerne og landet – og ikke er der for din egen skyld? Nå, det spekulerer du ikke så tit på? Måske skulle du gøre det. Bare engang i mellem.

Hav det godt til vi snakkes ved igen, SKAT.
Kærlig hilsen
Line

Skrevet 7. oktober 2015

Et eventyr om det utrolige forsøg på at oprette en Digital Postkasse…

Kære Det Offentlige

Jeg håber, du har haft en rigtig god dag. Min har ikke været så god – ja, faktisk har den været helt elendig.

Du har nemlig bedt mig om at oprette en lovpligtig Digital Postkasse fra 1. november. En postkasse, der skal spare samfundet for 400 mio. kr. om året. Hold da op, tænker jeg. De penge kan vi få meget skole og hospital for, så det er da super fedt med sådan en postkasse. God idé.

Jeg spekulerer bare lidt på, om du mon har gennemtænkt og testet systemet, inden du sendte det på gaden? Altså, jeg mener, jeg er godt nok blond, men jeg synes ikke, jeg er helt dum. Alligevel har jeg brugt dag efter dag ved computeren eller hængende i telefonrøret for at finde ud af, hvordan jeg får den der smarte postkasse. Du skriver ellers, at jeg bare skal få min it-ansvarlige til at administrere den. Problemet er bare, kære Det Offentlige, at jeg ikke har en særlig it-ansvarlig med fokus kun på den slags. Næ, jeg er nemlig en lille enmandsvirksomhed. Så jeg er både ejer, regnskabschef, kreativ direktør, produktansvarlig, markedsføringschef, ude i marken OG it-ansvarlig. Det, jeg er god til, er formidling af videnskab, præsentationsteknik, skriblerier, foredrag og den slags. Det er her, jeg skal tjene mine penge, så der også bliver noget at betale skat af til dig. For jeg vil gerne være med til at sikre, at Danmark kan blive ved med at være en velfærdsstat. Og jeg vil gerne oprette en Digital Postkasse og hjælpe dig og samfundet, men du gør det altså ikke nemt…

Du er så god til at sende breve
Du har sendt mig flinke breve, og der står fine vejledninger på din hjemmeside – eller rettere, de mange forskellige hjemmesider under DanId, virk.dk, Erhvervsstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen og borger.dk. Jo, du har skrevet en masse – jeg kan bare ikke helt afkode det og ikke gennemskue, hvordan rollerne er fordelt mellem Erhvervsstyrelsen, Nets DanId og virk.dk, og hvordan det præcist er med medarbejdersignatur, nøglekort og nøglefil – hvor meget af det skal jeg have? Men jeg vil gerne gøre, som du siger, og for et par uger siden troede jeg, det endelig var lykkedes; nu havde jeg en fin Digital Postkasse – og du sparer 400 mio. kr.

”Vi kan se, at du har været ind for at læse om Digital Post på Virk.dk/postkasse. Men du har endnu ikke oprettet en postkasse til Digital Post… Det er vigtigt, at du opretter postkassen inden 1. november… Ellers går du glip af vigtige meddelelser, og det kan få store konsekvenser for virksomheden. Har du brug for personlig hjælp, kan du ringe til vores Hotline på tlf. 70 80 86 86…”

Åh, tingene er alligevel ikke under kontrol, og det er den 1. november lige om lidt. Hvilke store konsekvenser er det, du taler om? Må min virksomhed lukke? Kan jeg ryge i inkasso? Eller måske endda i fængsel? Nå, jeg kan jo ringe ind og få personlig hjælp, skriver du. Puha, så skal jeg nok lige få afklaret sagen i morgen tidlig, inden jeg skal i gang med mit arbejde.

Sikke en fin telefonsvarer du har
Nu er det i morgen – i morgen aften faktisk. Og jeg har ikke nået at kigge på mine opgaver – overhovedet! Næ, jeg har nemlig prøvet at få fat i dig, kære ”Det Offentlige”, og det er gået ca. sådan her for sig:

Jeg ringer op til nummeret i mailen. Først skal jeg taste ind, om ”virksomheden har en digital postkasse” eller ej. Tjaa, det ved jeg ikke. Jeg troede, jeg havde en, men du har skrevet, at jeg ikke har, så jeg trykker rundt i de mange muligheder maskinstemmen giver mig. Et eller andet sted må der jo gemme sig et ægte menneske, for du har skrevet, at jeg kan få personlig hjælp. Igen og igen ringer jeg op, fordi jeg hele tiden ender med, at jeg ”kan læse nærmere på dine websites”. Men jeg har virkelig brug for personlig hjælp til at forstå, hvor jeg er i processen. Endelig er der en mand, der tager røret. Han siger, det måske er en fejl med den mail, for nogle virksomheder har fået den, selvom de har oprettet en postkasse. Om min mail er en fejl? Det ved han desværre ikke. Det skal jeg ringe til Erhvervsstyrelsen og spørge om. Jamen, er det ikke jer, jeg har ringet til? Nej, det her er hotlinen. Nå, har du så nummeret til Erhvervsstyrelsen? Nej, det er samme hotline-nummer. Øøøh, hvordan det? Jo, jeg skal bare taste mig igennem på en anden måde. Jamen, så prøver jeg det.

Jeg taster og taster og får til sidst vredet Erhvervsstyrelsens nummer ud af maskinen. Jeg ringer op. Der er ikke nogen, der fortæller, hvilket nummer i køen jeg er, men de spiller musik. Efter 18 minutter bliver røret taget. Han kan heller ikke hjælpe mig. Næ, jeg skal snakke med Nets DanId, men han kan stille mig videre. Tak tak tak! Jeg fornemmer, at jeg snart er ved vejs ende og kan begynde på de opgaver, jeg skal leve af og betale skat af til dig, kære ”Det Offentlige”. Men så…; ”Der er så lang kø, at vi ikke kan besvare dit opkald, du kan gå ind på vores hjemmeside eller prøve igen senere”, siger de hos Nets DanId.

Måske er det nemmere at være arbejdsløs…?
Jeg har prøvet ”senere”. Jeg har også prøvet at gå ind på fx virk.dk, som en af mændene i telefonen anbefalede. Men sitet er nede. Jeg prøver at bevare roen, for det er jo mit ansvar at få det til at fungere, men jeg er ved at være virkelig desperat – efter adskillige timer er jeg ikke ét skridt nærmere. Nå, der er kun 1 uge til 1. november, så jeg googler, lander på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside og ringer op. Måske ved de noget? De er søde og prøver at hjælpe mig – måske kan de høre, at jeg overvejer at lukke biksen og stille mig op i køen af arbejdsløse? Men vi kommer ikke rigtig videre. Så lige nu er jeg presset i bund. Ikke kun har jeg brugt det meste af endnu en dag på det nye smarte system, jeg er også afsindigt frustreret og afmægtig af dine kafkaske systemer og har ikke fået lavet noget af det arbejde, der skal betale min husleje og din skat næste måned.

Nogle gange kunne jeg næsten få den mistanke, kære Det Offentlige, at det er lidt nemt for dig at rulle nye bestemmelser ud. Det er jo ikke dig, der sidder i den anden ende og skal bruge økonomiske og menneskelige ressourcer på det. Jeg ved godt, at al begyndelse er svær, og at ting kan tage tid at skubbe i gang, men skyldes nogle beslutninger mon, at det på papiret ser godt ud fx at overholde en deadline, selvom du ikke er helt klar? Det ender nok med, at du udskyder datoen for, hvornår jeg skal have en Digitale Postkasse, fordi du godt kan se, det er noget rod. Men tænk på de tusindvis af timer, der så allerede er tabt i de mange små (og store?) virksomheder, som har bøvlet med systemerne. Gad vide hvor mange penge, det løber op i? 400 mio. kr.? Og tænk på de mange menneskelige konsekvenser, fordi frustrationerne tårner sig op.

Tænker du nogensinde på mig?
Jeg kunne næsten tro, du er lidt ligeglad med mig – og de andre virksomheder i Danmark? Eller har du mon bare siddet for længe på små kontorer, hvor der er temmelig langt til virkeligheden? Tænk på, hvilket produktansvar jeg som virksomhedsejer har, hvis jeg sender noget nyt på markedet. Jeg skal fx sikre mig, det ikke er sundhedsskadeligt og samtidig skal produktet være så godt, at folk ikke køber noget andet. Men jeg kan jo ikke bare ”købe” noget andet, hvis dit system ikke fungerer – jeg kan kun oprette postkassen hos dig. Så du har virkelig krammet på mig.

Din fornemste opgave burde da være at få mig og alle andre danskere til at skabe noget, hvor vi har vores evner. Noget der giver værdi for os selv og for samfundet. Om vi er sygeplejersker, landmænd, direktører, tømrere, sekretærer, lærere eller iværksættere, så er det vel mest produktivt og dejligt, hvis vi udfolder os, hvor vi er gode – så længe der altså er brug for det, vi laver. Det er i bund og grund også det, du lever af. Og derfor burde du da lave systemer, der passer til mennesker, tænker jeg.

Så kære Det Offentlige husk at overveje, hvilke konsekvenser nye bestemmelser har og om de mon mest ser flotte ud på papiret og i teorien. Der er nemlig ikke så meget teori herude – men en hel masse virkelighed. Hvis du har lyst, må du meget gerne komme på besøg, så kan vi jo sammen prøve at finde ud af, om jeg har en Digital Postkasse.

Mange venlige hilsner
Line Friis Frederiksen

Publiceret som kronik i berlingske.dk den 1. november 2013.